Mindstretch

Arkiv for marts 2009

Både blog og nyhedsbrev i fremtiden

Skrevet mandag d. 16. marts 2009

For et år siden begyndte jeg at blogge og aflivede i den forbindelse MindStretch’s Nyhedsbrev i den tro at en weblog kunne erstatte kontakten.

Der er imidlertid flere som har skrevet til mig, at de savner nyhedsbrevet, så fra marts 2009 kan du få både og (eller enten eller alt efter dit temperament).

Så hvis du ikke er til blog og RSS feeds, kan du tilmelde dig til mit månedlige nyhedsbrev, som du derefter får leveret direkte fra mig til dig i din inbox.

Du kan tilmelde dig nyhedsbrevet her: info@mindstretch.dk

Tid til refleksion

Skrevet søndag d. 15. marts 2009

Det er morgen og foran mig ligger en dejlig lang og ubrugt søndag. Oceaner af tid, som jeg har lovet mig selv at bruge til lige hvad jeg har lyst til.

Hvis du har haft en travl uge og nogen gange syntes, du har for travlt til at være til stede i dit eget liv, så prøv at bruge noget af søndagen til bare at ”glo huller i luften” og reflektere over tilværelsen.

Rum til refleksion er for mange mennesker en ukendt luksus.

I vores kultur bliver vi ofte bedømt på vores resultater og det betyder at vi har vænnet os til at GØRE i stedet for blot at VÆRE.

For mig handler det om at finde en balance. En balance mellem at gøre, det der er vigtigt og være, den jeg ønsker at være – mig når jeg er bedst.

Her midt i min søndagsrefleksion kommer jeg til at tænke på en skriveworkshop jeg deltog i for et par år siden. En af opgaverne gik ud på at starte med sætningen: ”Det vigtige lige nu”… og så forsætte derfra. Jeg husker stadig hvad jeg skrev:

Det vigtige lige nu…..er at finde ud af, hvad der er vigtigt lige nu.

Det vigtige lige nu…… er at gøre det, der er vigtigt lige nu.

Det vigtige lige nu…… er ikke at udsætte det, der er vigtigt lige nu.

Det vigtige lige nu……. er at leve livet lige nu, at være til stede lige nu, at være mig lige nu.

I dag flere år efter mener jeg stadig det er vigtigt at vide, hvad der er vigtigt. Og det tror jeg ikke der er en enkel og fælles opskrift på.

Det svar skal findes inde i os selv. Og det kræver at vi af og til stopper op og tager os tid til at tænke over tingene og livet.

Giv dig selv en gave i dag. En gave i form at tid, du har afsat til at reflektere over hvad der er vigtigt for dig og de mennesker, der er betydningsfulde i dit liv. Når du engang skal herfra, hvilket liv vil du så gerne se tilbage på?

Hvad vil du gerne have udrettet? Hvem vil du gerne have været og hvem vil du gerne have gjort en forskel for?

Rigtig god søndag! 

Listening is a creative force

Skrevet tirsdag d. 3. marts 2009

Listening is a magnetic and strange thing, a creative force. The friends who listen to us are the ones we move toward. When we are listened to, it creates us, makes us unfold and expand.
Quote from:  Karl A. Menninger

Kunsten at lytte

Skrevet mandag d. 2. marts 2009
Noget af det jeg har meget fokus på at lære mine kursister er at lytte. 

Fælles for dem jeg underviser er, at de gerne vil lære coaching i forbindelse med deres job. De vil gerne være bedre til at coache deres medarbejdere, bedre til at bruge coaching i deres studievejledning af unge, bedre til at bruge coaching teknikker i deres undervisning og så videre.

Langt de fleste der starter på en coach uddannelse (mig selv inklusive) mener, at de allerede er ret gode til at lytte. Men sådan hænger det faktisk ikke sammen.


Rigtig mange af os tror, vi er gode til at lytte og de flest kender begrebet aktiv lytning, har måske endda været på kursus i det og tænker at “så nu kan jeg det”.

Måske er jeg en smule generaliserende og grov her, men jeg har bare mødt (og møder) så mange mennesker på mine uddannelser, der har langt mere fokus på hvad de selv tænker lige nu end at lytte lige nu.

Den gode nyhed er at det KAN læres.

Det kræver blot at du har lyst til at lære det, får indsigt i hvad der forhindrer dig i at lytte og er i et træningsmiljø, hvor du får ærlig og konstruktiv feedback.


Med andre ord: Det at lytte er en færdighed, som du kan udvikle og træne lige som så meget andet – og en dag vil du opdage, at det er blevet integreret så meget i dig, at du nu virkelig er en god lytter.

coachuddannelsen er et af de første værktøjer vi bruger, når vi træner aktiv lytning en model, der hedder Lytteniveauer, som du frit kan downloade her


Modellen er også beskrevet i en række bøger bl.a. Co-Active Coaching af Laura Whitworth m.fl. En ”must read”  bog for coaches
J.

Du er også meget velkommen til at ringe til mig på 70204401, hvis du vil mestre kunsten at lytte.