Mindstretch

Arkiv for december 2009

Støt Julemærkesagen og hjælp børn i Danmark, der har det svært

Skrevet tirsdag d. 8. december 2009

Jeg har besluttet mig for at prøve noget helt nyt i år… Nemlig at få skrevet julekortene i god tid! 

Julekort er en af de traditioner, jeg forsøger at holde fast i og jeg må sige at jeg har et lidt ambivalent forhold til om det skal være elektronisk eller på den gode gammeldaws facon med levering til den fysiske postkasse. Imens jeg venter på at blive enig med mig selv om hvad der er bedst, gør jeg lidt af begge dele. Og så er det så genialt at jeg har opdaget at man kan få julemærker også elektronisk. Faktisk har de eksisteret siden 2001, men jeg har åbenbart ikke været helt fremme i skoene lige hvad det angår – før nu!

For hvad er julekort uden julemærker? Nej vel!

Vidste du i øvrigt at traditionen med Julemærker og Julemærkehjem er noget helt specielt for Danmark?  Verdens første julemærke udkom i Danmark i  2004 og lige siden har julemærket været grundlaget for oprettelsen og driften af Julemærkehjemmene, som er en del af det arbejde Julemærkefonden gør til gavn for børn i Danmark, der har det svært.

Vidste du også at behovet for hjælp er stigende, at ventelisten til Julemærkehjemmene vokser og at salget af julemærker samtidig daler?

Der er mange børn, som har brug for hjælp både i og udenfor Danmark. Lige her og nu kan du gøre en stor forskel ved at købe julemærker og støtte arbejdet for børn i Danmark. Så uanset om du er til elektroniske julekort eller stadig foretrækker snail-mail, så husk: Ingen Jul uden Julemærker!

Læs mere her:

https://www.julemaerket.dk/