Støt Julemærkesagen og hjælp børn i Danmark, der har det svært

Jeg har besluttet mig for at prøve noget helt nyt i år… Nemlig at få skrevet julekortene i god tid! 

Julekort er en af de traditioner, jeg forsøger at holde fast i og jeg må sige at jeg har et lidt ambivalent forhold til om det skal være elektronisk eller på den gode gammeldaws facon med levering til den fysiske postkasse. Imens jeg venter på at blive enig med mig selv om hvad der er bedst, gør jeg lidt af begge dele. Og så er det så genialt at jeg har opdaget at man kan få julemærker også elektronisk. Faktisk har de eksisteret siden 2001, men jeg har åbenbart ikke været helt fremme i skoene lige hvad det angår – før nu!

For hvad er julekort uden julemærker? Nej vel!

Vidste du i øvrigt at traditionen med Julemærker og Julemærkehjem er noget helt specielt for Danmark?  Verdens første julemærke udkom i Danmark i  2004 og lige siden har julemærket været grundlaget for oprettelsen og driften af Julemærkehjemmene, som er en del af det arbejde Julemærkefonden gør til gavn for børn i Danmark, der har det svært.

Vidste du også at behovet for hjælp er stigende, at ventelisten til Julemærkehjemmene vokser og at salget af julemærker samtidig daler?

Der er mange børn, som har brug for hjælp både i og udenfor Danmark. Lige her og nu kan du gøre en stor forskel ved at købe julemærker og støtte arbejdet for børn i Danmark. Så uanset om du er til elektroniske julekort eller stadig foretrækker snail-mail, så husk: Ingen Jul uden Julemærker!

Læs mere her:

https://www.julemaerket.dk/

En usædvanlig tirsdag morgen – om mobning i skolen

Faktisk har mine tirsdag morgener i nu et helt år været usædvanlige. Det har de været siden jeg blev medlem af en Rotaryklub, hvor vi mødes hver tirsdag kl. 7.15 i Ørestaden. De, der kender blot en smule til mig, ved at det er ret udsædvanligt at se mig på færde så tidligt!

For en person, der ikke er vild med at stå tidligt op, er det således lidt af en præstation at møde både frisk og præsentabel (mener jeg da selv) på den tid af døgnet.

Men: ”Man kan hvad man vil, hvis det er vigtigt nok” har jeg vist engang lært mine børn…..  og hvad er det så, der driver mig ud af dynerne en kold og mørk november morgen?

Den ene ting er helt sikkert det hyggelige samvær og den rundbordsnak, jeg har med de andre medlemmer, når vi mødes over morgenkaffen.

Den anden ting er de inspirerende og meget forskellige foredrag, jeg får kickstartet mine tirsdage med.
Og denne tirsdag morgen var foredraget et af de udsædvanligt tankevækkende.

Jeg tror ikke det kun var mig, der i mere end én forstand fik en brat opvågning, da projektleder Ingelise Andersen fra Skole og Samfund fortalte om mobning i Folkeskolen.
Vi fik på den desværre meget korte tid et lille indblik i et stort problem – og et problem der har store konsekvenser for de involverede.

Børn der udsættes for mobning har i bedste fald en dårlig trivsel og dermed en dårlig indlæring – i værste fald en selvdestruktiv adfærd. På listen over konsekvenser for den, der mobbes finder man bl.a.:

• Angst
• Søvnbesvær
• Manglende koncentration i skolen
• Ingen faglig udvikling
• Ingen glæde eller lyst til skolen
• Stress med fysiske gener som maveproblemer og hovedpine til følge

Desuden har det vist sig, at mange tager problemerne fra skolen med sig langt ind i voksenlivet. Det kan bl.a. være i form af lavt selvværd, præstationsangst eller en manglende evne til at skabe gode sociale relationer – i privatlivet såvel som i arbejdslivet.

Hvis du er forælder og ønsker hjælp til at tackle et mobbe problem, kan du kontakte Forældrerådgivningen  hos Skole og Samfund og ønsker du viden om forebyggelse af mobning, er en trivselsambassadørordning på skolen en mulighed. Begge dele finder du information og hjælp til på http://www.skole-samfund.dk

En anden nyttig hjemmeside er http://www.sammenmodmobning.dk

Hvis du skulle være i tvivl om hvorvidt mobning reelt er et problem, så prøv at kigge med på denne lille musikvideo http://www.sammenmodmobning.dk/glemmignu    hvor tre 9.klasses elever har tolket konsekvenserne af mobning.

Foredraget i morges blev rundet af med et spørgsmål som jeg hermed giver videre:
 Hvor mange af jer har aldrig oplevet mobning?  I morges rakte ingen hånden op – tankevækkende ikke?

Det fik i hvert fald mig til at reflektere videre og tænke over mobning på arbejdspladsen. Men voksne mobber da ikke – gør de?

Det skriver jeg mere om i morgen.