Mindstretch

Leadership Coaching

Accelereret uddannelsesforløb over 4 moduler

Leadership Coaching er en målrettet og accelereret uddannelse for dig, der ønsker at blive bedre til at udvikle og fastholde dygtige medarbejdere.

Uddannelsen giver dig metoder, teorier og værktøjer, som konkret matcher din hverdag som leder. Du bliver i stand til at anvende coaching som en del af din ledelsesstil ud fra den forudsætning, at der skal skabes resultater, også på den økonomiske bundlinje.

For at styrke sammenhængen mellem uddannelsen og din organisation udarbejder du undervejs et projekt, der beskriver, hvordan du kan implementere ledelsesbaseret coaching i din virksomhed. Desuden træner du coaching teknikker i praksis gennem hele forløbet.

Uddannelsen afsluttes med en hel certificeringsdag, der består af to prøver. Du skal bestå begge prøver for at blive certificeret. Uddannelsen bygger på ICF’s kernekompetencer og er første trin til ACC certificering.

  • Return On Investment – fremlæggelse af dit personlige projekt.
  • Coachingprøve, hvor du demonstrerer, at du kan anvende ledelsesbaseret coaching.

Du vil blive eksamineret af en underviser samt ekstern censor.

Modul 1  – Lederen som coach

På det første modul lægger du fundamentet til din videre udvikling som leder og coach. Du får en grundig introduktion til ledelsesbaseret coaching, og vi arbejder med en række metoder og værktøjer, der effektivt skaber udvikling og forandring på det personlige og organisatoriske plan. Emner er bl.a.:

  • Coaching kernekompetencer
  • Etablering af optimale rammer for coachsamtalen
  • Attraktive og resultatbaserede mål
  • Kommunikation og psykologisk indsigt
  • Spørgeteknikker
  • Masser af praktisk træning
  • Opstart af egen træning og eget projekt

Modul 2 – Systemisk coaching

På modul 2 præsenteres du for metoder, der gør dig i stand til bedre at tackle vanskelige samtaler og potentielle konflikter. Du lærer, hvilke psykologiske faktorer, der ligger bag modstand og får værktøjer til at overvinde mentale barrierer. Modulet løfter dine coachingkompetencer til et højere niveau.

  • Psykologien bag ledelsesbaseret coaching
  • Psykologiske kontrakter i coachsamtalen
  • Kommunikation og motivation
  • Konflikter og svære samtaler
  • Din personlige stil som coach
  • Træning og projektgrupper

Modul 3 –Teamudvikling

På dette modul fokuserer vi på coaching af grupper og sætter det samarbejdende menneske i centrum. Du får metoder, der åbner op for de ressourcer og potentialer, der eksisterer i enhver gruppe og lærer at anvende feedback til at skabe kreativitet og innovation. Modulet styrker dine kompetencer i at lede og udvikle teams.

  • Karakteristika ved det samarbejdende menneske
  • Velfungerende teamwork
  • Gruppepsykologi og coaching
  • Teamudviklingssamtalen
  • Sådan etablerer du velfungerende teams
  • Praktiske øvelser i at coache teams og grupper
  • Dit personlige projekt og arbejde i projektgrupper

Modul 4 – Din coachende lederstil, projektafslutning og eksamen

Det er nu, du sikrer en stærk sammenhæng mellem din Leadership Coaching uddannelse, organisation og videre karriere. Certificeringen er tilrettelagt således, at du får mulighed for at reflektere over og demonstrere de kompetencer, du har erhvervet dig som leadership coach.
Inden modul 4 skal du have gennemført et antal dokumenterede coachsamtaler, og på modulets første dag afslutter du dit personlige projekt.

  • Samspillet mellem din uddannelse og lederrolle
  • Sammenhænge mellem teori og praksis
  • Støtte til implementering af en coachende lederstil i hverdagen
  • Fokus på at skabe et lærende og inspirerende miljø
  • Eksamen og certificering

Uddannelsen gennemføres i samarbejde med Helweg & Pedersen.

Praktiske oplysninger

Pris: Kr. 20.900 ex moms inklusive kursusmaterialer og fuld forplejning

Sted: Frederiksberg.

Undervisere: Henrik Helweg og Lonnie Borgstrøm

Hold LC-2010
Modul 1: 16. + 17. september 2010
Modul 2: 25. + 26. oktober 2010
Modul 3: 18. + 19. november 2010
Modul :  16. +17. december 2010
Tilmelding

Kontakt os, hvis du vil høre nærmere