Mindstretch

Coach-uddannelse

Hvorfor en coach-uddannelse?

Vi ved, at de fleste mennesker indeholder skjulte ressourcer, der, – når de bliver udfoldet og brugt – kan gøre markante forskelle for den enkelte og dennes arbejdsplads. Med MindStretch’s coach-uddannelse i bagagen har du en viden og et fundament, der sætter dig i stand til at udvikle dette potentiale – både andres og dit eget.

På uddannelsen vil du møde ledere og mellemledere fra både det private erhvervsliv og det offentlige samt selvstændige coaches og konsulenter, der kommer med samme mål – nemlig at opnå en større viden og bedre værktøjer til at udføre en af denne verdens mest spændende opgaver: At motivere og udvikle mennesker til at bruge deres potentiale fuldt ud.

Coach-uddannelsen er skabt af og forestås af Lonnie Borgstrøm, som har 15 års erfaring med coaching og er én af pionererne indenfor coaching i Danmark. Derudover har hun mere end 20 års praktiske erfaringer fra internationale koncerner på ledelsesniveau, hvilket kommer deltagerne på hendes kurser til gode i alle sammenhænge.

Uddannelsen udbydes i samarbejde med Niels Brock og dækker indholdet af de to akademimerkonom fag: Coaching i organisationer og Coaching og konflikthåndtering. Du kan, efter at have taget MindStretch’s coach-uddannelse, blive realkompetence-vurderet (RKV) i disse to fag og få ECTS point og bevis for dette.

Tilrettelæggelse

Uddannelsen består af 10 undervisningsdage fordelt på 5 moduler samt praktisk træning og hjemmeopgaver.

Undervisningsformen veksler mellem teori, øvelser, refleksion og coaching i praksis. Der er fokus på, at deltlagerne selv oplever hvad coaching er både ved at blive coachet og ved at coache hinanden.

Underviser: Lonnie Borgstrøm

Sted: København

Pris: 29.500 ex moms. Prisen dækker 10 dages undervisning og eksaminering, omfattende undervisningsmateriale inkl. din personlige DiSC Profil samt morgenbrød, frokost og servering i pauserne.

Modulbeskrivelse (PDF)

Datoer hold nr. COU-1203:

    Modul 1: 28 + 29 marts 2012
    Modul 2: 09 + 10 maj 2012
    Modul 3: 20 + 21 juni 2012
    Modul 4: 22 + 23 august 2012
    Modul 5: 10 + 11 oktober 2012

Tilmelding

Kontakt os, hvis du vil høre nærmere