Overspringshandlinger
De fleste af os oplever sikkert situationer, hvor vi udskyder en opgave eller udsætter handlinger, der er vigtige for at nå et bestemt mål eller ønsket resultat. Årsagerne kan være mange: Opgaven er svær, føles kedelig eller det kan være vi føler os usikre på hvordan den skal gribes an.
I stedet for at gå i gang, foretager vi os andre ting, så vi måske kan dulme en dårlig samvittighed ved at fortælle os selv at vi har haft for travlt. Sagt med andre ord: Vi laver overspringshandlinger.
En overspringshandling kan defineres som “’en handling man udfører, i stedet for at udføre en handling man egentlig burde udføre”.
Hvis man skæver til dyrenes verden, så betyder overspringshandling: “En tilsyneladende irrelevant handling, som et dyr foretager, når dets instinkter giver det selvmodsigende beskeder, så flere uforenelige adfærdselementer stimuleres samtidig”. (Kilde: Wikipedia).
Fx kan et dyr i kamp pludselig begynde at pudse sin pels, tørre næbbet af mod en gren eller udvise anden irrelevant adfærd som følge at en ”indre konflikt” mellem et ønske om både aggression og flugt.
I dyrenes verden, hvor det gælder om at overleve, er overspringshandlingen kortvarig fordi den ydre verden stiller krav. I eksemplet vil modstanderen udnytte chancen og enten stikke af eller fortsætte kampen.
Måske er det ikke så tosset at skæve til dyrene. For er det også det, der sker med os mennesker? Nogen gange bliver vi og kæmper med opgaven til den er færdig, andre gange forsøger vi at flygte fra den, fx ved at lave overspringshandlinger.
Det vil jeg blogge mere om den kommende tid, så følg med og kom gerne med dine synspunkter. Hvis du tilmelder dig mit RSS feed, så får du mine blogindlæg leveret direkte i din indbakke,

Interesant vinkel med dyrenes verden. Det er måske menneskets urinstinkt, der er skyld i de overspringshandlinger, der sker, når man sidder med en vanskelig opgave. Man burde blive og kæmpe, men har mest af alt bare har lyst til at stikke af fra opgaven – og så er der pludselig en mellemløsning, der hedder ‘noget andet som er mere ‘vigtigt’ lige nu’ … (= overspringshandling)