Mindstretch

Det her kan jeg da ikke komme hjem og fortælle mine kolleger om

Skrevet fredag d. 11. marts 2011

Som både mine kursister og bloglæsere ved, så er nærvær noget, jeg sætter meget højt, og som jeg mener, man ikke kan øve sig for meget i.

Derfor deltog jeg i onsdags med glæde i en konference om mindfulness arrangeret af dagbladet Børsen med titlen ”Mental træning tager toppen af stressniveauet”.

Fra min stol var det på flere måder både lærerigt og interessant. Vi hørte en forskers bud på de dokumenterede effekter af mindfulness træning og flere indlæg om effekten og betydningen af mindfulness træning i et krævende (leder)job. Gode og inspirerende indlæg og erfaringer med at træne i nærvær og mindfulness, som jeg selv kunne nikke genkendende til.

Men når nu emnet netop var mindfulness og alle gentog betydningen af nærvær, så sidder jeg tilbage med en undren over især to ting:

  • Med en enkelt undtagelse (skuespilleren Flemming Enevold) kunne jeg som tilhører ikke mærke foredragsholderne og oplevede intet nærvær mellem scene og publikum.
  • Der blev brugt knap 2 ½ time på at tale om mindfulness og kun 40 sekunder i indledningen på at forsøge at opleve /mærke det i kroppen.

Jeg vil bruge min sidemands bemærkning som konklusion på min undren:  ”Jeg fik ikke rigtig noget med hjem og jeg havde forventet en forklaring på hvad mindfulness er for noget – det her kan jeg da ikke komme hjem og fortælle mine kolleger om”!

Måske er det fordi mindfulness kun kan forklares og forstås gennem konkrete øvelser hvor man oplever det på sig selv, og mærker resultaterne?

Når medarbejdere ikke opfører sig som beskrevet i teoribøgerne

Skrevet fredag d. 4. marts 2011

For nyligt stillede en af mine klienter mig spørgsmålet: ”Hvordan kan det være at jeg i min lederuddannelse ikke har lært, hvordan jeg håndterer de medarbejdere, der ikke reagerer som jeg forventer”? Og det er jo netop det, som er forskellen på teori og virkelighed: ”Hvad gør jeg når teorien kommer til kort, og jeg skal navigere i det kaos, som dagligdagen er for rigtig mange ledere?”

En teoretisk lederuddannelse kan være en rigtig god ballast. Den giver deltagerne en forståelse for de større sammenhænge i organisationen, men den kan ikke stå alene. Teorier skaber ikke begejstring og mennesker opfører sig sjældent som beskrevet i teorierne.

Det, der skal til, er et uddannelsesforløb, der præsenterer deltagerne både for teorier og kaster dem ud af komfortzonen ved at skulle tackle situationer fra virkelighedens verden. I det læringsfelt, der opstår når teori, praksis og personlig udvikling går op i en højere enhed, lærer man først for alvor at tænke og agere som leder, og omsætte teori til virkningsfulde resultater.

Hvordan man gør, kan du læse mere om i den artikel, jeg har skrevet sammen med pædagogisk konsulent John Hansen om at skabe et effektivt læringsfelt i lederudviklingen.

Læs vores artikel på Væksthus for Ledelses website her

Kan du spotte et talent, og finde næste generations dygtige ledere?

Skrevet mandag d. 21. februar 2011

Der er i øjeblikket meget fokus på talentudvikling og på hvem, der bliver fremtidens lysende stjerner på ledelseshimlen. Nogle er allerede godt i gang, men jeg oplever, at der i mange virksomheder er et langt større potentiale, end man er klar over. Mange ambitiøse medarbejdere er gode til at gøre opmærksom på sig selv, og det kan være fint nok. Men som jeg ser det, ligger den store udfordring og det store potentiale i at være opmærksom på de dygtige medarbejdere med drive, som kan vise sig at rumme stort lederpotentiale og som typisk lige nu ikke tror de ”gider blive ledere”.

For dig, som allerede er leder, ligger der derfor en opgave i at spotte næste generation – og det er måske ikke altid dem der råber højest, der bliver de næste ”lysende stjerner”.

Så kig dig omkring. Hvem i din virksomhed skal du prikke til og spørge: ”Har du ikke en lille leder i maven”?

6 veje udenom overspringshandlinger

Skrevet fredag d. 18. februar 2011

1. Sæt et tydeligt og realistisk mål. Inden du går i gang med opgaven så sørg for at du er helt klar over hvad du ønsker at  opnå (målet) og hvornår du ønsker at være i mål.
2. Spørg dig selv hvorfor det er vigtigt at nå dette mål. Forestil dig hvordan det vil være, når du har nået målet. Brug din fantasi og forestil dig på den anden siden af opgaven. Se dig selv have udført den og mærk hvordan det føles at være nået i mål.
3. Del opgaven op. Hvis målet er stort eller tidshorisonten lang, så sæt dig tydelige og realistiske delmål og find for hvert delmål det som motiverer dig ved netop denne opgave.
4. Sæt tidsgrænser. Hav et realistisk forhold til hvad du kan nå inden for en given tidsramme. Prøv at afsætte specifikke tidspunkter hvor du koncentreret arbejder med din store opgave og husk at du formentlig også skal have tid til andre og mindre opgaver i løbet af dagen.
5. Hold pauser. Du bør ikke arbejde koncentreret mere end 90 minutter ad gangen. Det er en misforståelse at tro at vi bliver mere effektive ved ”at arbejde igennem” – tværtimod!
6. Find årsagen. Hvis du følger ovenstående 5 råd og stadig oplever at du har for mange overspringshandlinger, så find ind til årsagen. De 3 hyppigste årsager er:

  • Usikkerhed eller angst for fiasko.
  • Ønsket om perfektion
  • Manglende interesse

Hvis du føler dig usikker, så tænk på tidligere succeser og opgaver som du har løst godt.

Hvis dit problem stammer fra et ønske om at det skal være ”helt perfekt” så spørg dig selv om dine høje standarder er realistiske eller om de i virkeligheden spænder ben for dig.

Hvis opgaven føles triviel eller er pålagt dig udefra, så prøv alligevel at finde motivationen. Ofte hjælper det at associere mindre, kedelige opgaver til en større sammenhæng og til et større mål.

Og hvis det stadig ikke virker….. så vil jeg meget gerne høre om det. Ring til mig og ”klag” ellers smid en kommentar her på bloggen!

Åler du?

Skrevet tirsdag d. 1. februar 2011

I sidste uge skrev jeg om overspringshandlinger og definerede begrebet som “’en handling man udfører i stedet for at udføre en handling man egentlig burde udføre”.

Så for kunne tale om en overspringshandling forudsætter det, at det er en handling der udføres i stedet for en anden – og vigtigere – handling. Det vil sige at bag overspringshandlingen ligger et – bevidst eller ubevidst – ønske om at udsætte en opgave.

coachuddannelsen har vi et begreb, vi kalder “ål”. Det dækker over en person, som har mange og ofte meget kreative undskyldninger for at udsætte opgaver, der er vigtige for at nå et fastsat mål. En ål er god til at udsætte og gør ofte tingene i sidste øjeblik. Og i takt med at de ægte ål er blevet færre i Øresund ser det ud til at de er blevet flere på de danske arbejdspladser.

For en undersøgelse foretaget sidste år af Søndagsavisen viser at danskerne i gennemsnit bruger mellem 10 og 19 minutter på overspringshandlinger i løbet af dagen. Det svarer til halvanden arbejdsuge om året. Undersøgelsen viser også at nogen steder bruges langt mere tid på overspringshandlinger end gennemsnittet. Faktisk svarede omkring 5% af de adspurgte at de brugte 50-59 minutter om dagen på overspringshandlinger. Det svarer til knap 5 uger!

Der er altså rigtig meget at vinde ved at kigge på, hvordan vi kan bruge mindre tid på overspringshandlinger og mere tid på de ting som fører til at vi får løst den der elefant opgave. Eller som vi siger på coachuddannelsen: ”Stopper med at åle os udenom”!

Overspringshandlinger

Skrevet tirsdag d. 25. januar 2011

De fleste af os oplever sikkert situationer, hvor vi udskyder en opgave eller udsætter  handlinger, der er vigtige for at nå et bestemt mål eller ønsket resultat. Årsagerne kan være mange: Opgaven er svær, føles kedelig eller det kan være vi føler os usikre på hvordan den skal gribes an.

I stedet for at gå i gang, foretager vi os andre ting, så vi måske kan dulme en dårlig samvittighed ved at fortælle os selv at vi har haft for travlt. Sagt med andre ord: Vi laver overspringshandlinger.

En overspringshandling kan defineres som “’en handling man udfører, i stedet for at udføre en handling man egentlig burde udføre”.

Hvis man skæver til dyrenes verden, så betyder overspringshandling: “En tilsyneladende irrelevant handling, som et dyr foretager, når dets instinkter  giver det selvmodsigende beskeder, så flere uforenelige adfærdselementer  stimuleres samtidig”. (Kilde: Wikipedia).

Fx kan et dyr i kamp pludselig begynde at pudse sin pels, tørre næbbet af mod en gren eller udvise anden irrelevant adfærd som følge at en ”indre konflikt” mellem et ønske om både aggression og flugt.

I dyrenes verden, hvor det gælder om at overleve, er overspringshandlingen kortvarig fordi den ydre verden stiller krav. I eksemplet vil modstanderen udnytte chancen og enten stikke af eller fortsætte kampen.

Måske er det ikke så tosset at skæve til dyrene. For er det også det, der sker med os mennesker? Nogen gange bliver vi og kæmper med opgaven til den er færdig, andre gange forsøger vi at flygte fra den, fx ved at lave overspringshandlinger.

Det vil jeg blogge mere om den kommende tid, så følg med og kom gerne med dine synspunkter. Hvis du tilmelder dig mit RSS feed, så får du mine blogindlæg leveret direkte i din indbakke,

Årets helt(inde)

Skrevet fredag d. 21. januar 2011

Jeg har arbejdet sammen med GirlTalk i flere år og kender det store engagement, som både Anna Lynge og hele hendes team lægger for dagen. Her er virkelig nogle mennesker, der brænder for at gøre en forskel og for langt de fleste af dem på 100% frivillig basis. Jeg er derfor både stolt og glad over at Anna Lynge er kåret som Årets Helt 2010. Det er en stor anerkendelse for mange års arbejde for at hjælpe de unge piger i Danmark, som har det sværest, til at få et bedre liv.

Tillykke til dig Anna og til alle andre GirlTalk’ere :-)

Læs artiklen om Jyllandsposten og Trygfondens pris Årets Helt

Læs mere om GirlTalk

Yes, det er mandag den 3. januar

Skrevet torsdag d. 16. december 2010

Det nye år skydes i gang med et brag mandag den 3. januar. Forude venter en fuld arbejdsuge. Ikke noget med halve uger her for sådan lige at komme i gang igen og vænne sig til at det er slut med at sove længe. Niks, det er lige på og hårdt mandag den 3. januar.

Måske er energi niveauet ikke helt på toppen sådan en mandag morgen og så er det nærliggende at tænke ”Øv, er ferien allerede forbi?” Og svaret er jo ganske åbenlyst: ”Ja, det er den”.

I min coaching arbejder jeg bl.a. med systemisk teori, hvor én af tankerne er, at sproget skaber vores virkelighed. Dine tanker skaber dig, din mentale tilstand og dine følelser. Og fra coaching ved vi, at det rykker, når vi stiller fokuspersonen de rigtige spørgsmål. Det rykker mindst lige så meget, når vi stiller os selv de rigtige spørgsmål!

Hvis du er leder for en gruppe mennesker, hvor du kan forudse at energien måske er lidt i bund mandag i uge 1, så prøv allerede nu at forberede dig på at komme godt fra start. Du kan stille dig selv nedenstående spørgsmål og måske endnu bedre: Stille dem til hele teamet, så arbejdsglæden bliver et fælles anliggende – også mandag den 3. januar.

  • Hvordan vil vi starte året og med hvilken arbejdsenergi? Måske skal det være en stille og rolig opstart, måske er det lige på og hårdt med strategimøde.
  • Hvilken effekt vil det få, at vi starter ud på denne måde? Hvorfor er det vigtigt?
  • Hvordan kan vi gøre det? Tænk ud af boksen, find på nye måder at skabe den energi på jeres arbejdsplads, som I gerne vil have.

Hvis det virkelig kniber med de kreative indspark, så stil de spørgsmål, jeg stiller mig selv, hvis jeg skal sparke mig selv ud af sengen en kedelig, grå morgen:

  • Hvad er det ved min arbejde, jeg elsker?
  • Hvilke interessante mennesker skal jeg møde i dag?
  • Hvad kan jeg glæde mig til i dag?

Prøv, det virker! Og det føles meget bedre inden i at tænke ”Yes, det er mandag” også selvom det måske er lidt uvant i starten.

Husk Julemærkerne

Skrevet mandag d. 6. december 2010

Hvis du ikke allerede er igang, så er det nu, at du skal op på mærkerne og sætte årets julenisse på din e-mail signatur. Udover at glæde modtagerne af din mail, glæder du også de børn, som du hjælper til at få et livsforandrende ophold på et Julemærkehjem.


Bestil årets elektroniske julemærke her:
https://www.julemaerket.dk/

Den bedste feedback en coach kan få…

Skrevet torsdag d. 2. december 2010

… er når det virker! Forleden ringede en af de ledere, jeg coacher som led i deres diplomleder uddannelse, og fortalte, at nu var den første mundtlige eksamen overstået og en topkarakter var i hus. Sådan! At gå fra at være meget negativt indstillet overfor en krævende uddannelse og ikke tro på at det kan lade sig gøre til at bestå de første moduler med topkarakter på 6 uger, det fortjener at blive fejret – og det viser, at meget kan lade sig gøre med stædighed og fokus.

For mange år siden var jeg ansat i en virksomhed, der lavede jobsøgningskurser og selvom det hed noget andet dengang, så coachede vi kursisterne, så de fik større tro på sig selv og blev bedre til at søge job. Vi havde en ret høj succesrate og jeg kan tydeligt huske den fede følelse, når en kursist kom og sagde at han eller hun havde fundet ønskejobbet. Hvad jeg endnu tydeligere husker, er min (mere erfarne) kollega Pers ord til mig bagefter: ”Deres glæde og succes, Lonnie, det er den egentlige løn for vores arbejde”.

De år var min spæde start som professionel coach og når jeg i dag ser tilbage, kan jeg se, at Pers ord har fulgt mig og været min rettesnor i alt hvad jeg gør. For mig findes der ikke noget bedre end at se, når mine kunder lykkes med det, de gerne vil lykkes med.